Uafhængig AI-rådgivning · Danmark

Rådgivning om teknologi og AI til direktioner og bestyrelser.

Jeg hjælper direktioner og bestyrelser med at træffe beslutninger om teknologi og AI. Med erfaring som udvikler, CEO og CTO vurderer jeg, om den valgte løsning er den rette for virksomheden, om der findes bedre alternativer, og om udbyttet står mål med investeringen.

Baggrund

CEO og CTO · 20+ år i software

Virksomheder

Silverbullet og OTH.IO — grundlagt og solgt

Brancher

På tværs af brancher — med særlig erfaring fra sundhed, finans, telekom og transport

Certificeringer

PMP · PRINCE2 · Certified Board Member

01 / Situationen

De fleste AI-beslutninger træffes uden et teknisk grundlag.

Ikke fordi nogen er ligeglade. Men den tekniske vurdering mangler ofte, når beslutningen skal træffes. Og dem, der præsenterer forslaget, kan selv have en interesse i, at det bliver godkendt.

Typisk opkald

Fire forslag på bordet

Alle ser overbevisende ud. Ingen i rummet kan afgøre, hvilket af dem der holder i drift.

Typisk opkald

En leverandør, der lover for meget

Demoen virkede. Spørgsmålet er, om løsningen også virker med jeres data, i jeres systemer og inden for jeres regler.

Typisk opkald

En investering, der ikke bliver brugt

Værktøjet er købt og rullet ud. Folk bruger det ikke, og ingen kan forklare præcist hvorfor.

Typisk opkald

Et beløb, der skal godkendes

Bestyrelsen skal godkende en investering, men materialet giver ikke svar på bestyrelsens bekymringer.

Jeg bliver ringet op, når et forslag lyder for godt, og der er brug for en uafhængig vurdering.

02 / Modstanden

Den største forhindring for AI er ikke teknisk.

Værktøjet virker som regel. Problemet er, at halvdelen af medarbejderne efterhånden er holdt op med at bruge det.

Folk er bange for at gøre sig selv overflødige. Den frygt er ikke irrationel, og en mail fra direktionen fjerner den ikke. Medarbejderne skal selv opleve, at værktøjet hjælper dem i deres arbejde. Og de skal have et ærligt svar på, hvad AI betyder for deres job.

AI gør dig ikke overflødig.
Det supercharger dig.

Det er ikke nok, at ledelsen siger det. Medarbejderne skal kunne stille spørgsmål og få konkrete svar på, hvad teknologien kan, og hvad den betyder for deres arbejde. Ellers risikerer budskabet at blive afvist som ledelsessnak.

01

Vis det med deres egne opgaver

Ikke en demo med generiske eksempler, men deres egne sager og dokumenter. Ingen tror på en gevinst, de ikke har set i deres eget materiale.

02

Lad dem beholde gevinsten

Bruges den første effektivisering til at skære i bemandingen, får resten af organisationen bekræftet det, de frygtede. Så bliver det sværere at få medarbejderne med på de næste forbedringer.

03

Mål på anvendelse, ikke på licenser

Antallet af licenser fortæller ikke, om værktøjerne bliver brugt. Se på, hvordan medarbejderne bruger dem i deres daglige arbejde.

03 / Reviewet

Et afgrænset review af jeres AI-planer.

Prisen aftales for den enkelte opgave og ligger fast, før vi går i gang. I får et skriftligt beslutningsgrundlag og er ikke forpligtet til et videre samarbejde. Analysen er jeres, uanset hvad I vælger at gøre med den.

Varighed

2–3 uger

Pris

Aftales pr. opgave

Leverance

Skriftligt grundlag + gennemgang

Binding

Ingen

01

Materialet

Jeg gennemgår forslag, tilbud, arkitekturbeskrivelser, kontraktudkast og det, der allerede er bygget. Jeg ser også på, hvad der blev droppet undervejs, og hvorfor.

02

Samtalerne

Jeg taler med dem, der skal bygge det, og dem, der skal bruge det. Undtagelserne og omvejene står ikke i procesbeskrivelsen — dem kender medarbejderne.

03

Prøven

Hvor det kan lade sig gøre, prøver jeg det af på jeres egne data frem for at tage leverandørens tal for pålydende. Et tal, der ikke kan efterprøves, står ikke i rapporten.

04

Grundlaget

I får et skriftligt beslutningsgrundlag og en gennemgang for direktion eller bestyrelse: hvad der holder, hvad der ikke gør, hvad det koster at tage fejl, og hvad I bør gøre først.

Svaret kan være, at I ikke skal bygge noget. Det er et gyldigt resultat, og det er billigere end alternativet.

04 / Andre former

Når det ikke er et review, I har brug for.

Jeg tilbyder også løbende sparring, bestyrelsesarbejde og undervisning.

Løbende

Sparring for direktion og CTO

Faste møder med dem, der skal træffe beslutningerne. En at ringe til, før beslutningen er truffet. Og en, der ikke skal sælge jer noget bagefter.

Typisk månedlig · fast honorar · opsigeligt

Fast post

Bestyrelse og advisory board

Jeg bidrager med teknisk erfaring i bestyrelsen. Jeg har selv siddet på begge sider af bordet og kender forskellen på et spørgsmål, der hjælper, og et, der bare forsinker.

Poster besættes efter samtale, ikke efter ansøgning

Enkeltstående

Oplæg og undervisning

Fra bestyrelsesoplæg til hands-on workshops for udviklere. Det er det samme stof på to forskellige sprog, og jeg taler dem begge.

Se formater og emner nedenfor

05 / Hvorfor mig

Jeg har siddet i begge stole.

Rådgivning om teknologi er let at sælge og svær at stå på mål for. Det gør en forskel, om rådgiveren selv har haft ansvar for at føre tekniske beslutninger ud i livet.

Hvad jeg har drevet

  • Grundlagde og drev Silverbullet som CEO fra 2004 til 2014, med komplekse IT-opgaver for danske ministerier, regioner og hospitaler. To gange nomineret blandt Danmarks hurtigst voksende virksomheder.
  • Grundlagde og drev OTH.IO som CTO fra 2015 til 2024, gennem flere finansieringsrunder og en tredobling af værdiansættelsen over fire år.
  • CTO i Mobilethink fra 2000 til 2004, med software til mobiloperatører verden over.
  • Bygget et ISO 13485-kvalitetssystem for medicinsk udstyr op fra bunden. Regulering er et håndværk, ikke en forhindring.

Hvad jeg stadig laver

  • Skriver kode. Ikke som hobby, men som en del af mit arbejde. Det giver mig et grundlag for at vurdere andres løsninger.
  • Integrationsarbejde i dansk sundheds-IT: HL7, DICOM og IHE-profilerne bag dem.
  • Leverer til hærdede miljøer uden package registries, version control eller internetadgang.
  • Læser leverandørens kode og testdækning frem for leverandørens slides.
  • Cyber- og informationssikkerhed som en fast del af arbejdet, ikke som et review til sidst. Jeg har holdt oplæg om emnet i både Prag og São Paulo.
  • Arbejder på tværs af regulerede brancher — sundhed, finans, telekom og transport. Det er de samme spørgsmål. Kun ordene skifter.

Jeg kombinerer erfaring fra direktionen med det tekniske arbejde, jeg stadig laver til daglig. Det er sjældnere, end det burde være.

Ja, jeg bygger også selv. Det arbejde kommer gennem anbefalinger, og det er ikke derfor, denne side findes.

06 / Oplæg og undervisning

Jeg har undervist i alt fra C++ til telemedicin.

Og talt fra en scene foran tusind mennesker. Den erfaring bruger jeg i min undervisning. Det samme stof skal kunne forklares til en udvikler og til en bestyrelse, og det er to vidt forskellige opgaver.

Fast oplæg · kan bookes

AI gør dig ikke overflødig

Et oplæg for hele organisationen eller ledergruppen om at få AI-værktøjer i brug. Jeg gennemgår, hvordan AI ændrer medarbejdernes arbejde, hvorfor de kan være skeptiske, og hvordan ledelsen kan håndtere deres bekymringer. Med plads til de spørgsmål, folk ellers ikke stiller.

45–60 min · dansk eller engelsk · fra 20 til 1.000+ deltagere

Thomas Ravnholt på scenen ved HIMSS @ Hospitalar i São Paulo
HIMSS @ Hospitalar — International Digital Healthcare Forum, São Paulo

Bestyrelsesoplæg

45–60 min

Keynote

30–60 min · op til 1.000+

Workshop for ledergruppen

Halv dag

Hands-on for udviklere

1–2 dage

Oplæg

HIMSS @ Hospitalar, São Paulo

Oplæg ved International Digital Healthcare Forum om innovation og cybersikkerhed i en sundhedssektor, der digitaliseres hurtigt. Publikum var klinikere, leverandører og beslutningstagere fra flere lande.

Oplæg

IS2, Prag — Cybersecurity and Virtual Care

Oplæg om informationssikkerhed, når behandling flytter ud af hospitalet. Jeg gennemgik adgangskontrol og overvågning på tværs af hospitaler, praktiserende læger og plejehjem samt den danske sundhedssektors organisering af arbejdet. Publikum var direktører og mellemledere fra offentlig forvaltning, forsyning og finans.

07 / Politik

De små detaljer, i almindelig skrift.

Alt det, der plejer at stå med småt nederst på siden, skrevet i samme størrelse som resten. Betyder det noget, bliver det ikke gemt væk.

Uafhængighed

Ingen licenser, ingen henvisningsprovision, ingen leverandørpartnerskaber og ingen implementeringsafdeling, der skal holdes beskæftiget. Har jeg en interesse i et svar, står det i rapporten.

Pris

Omfanget er forskelligt fra sag til sag, så der er ingen listepris. Prisen aftales for den enkelte opgave og ligger fast, før arbejdet går i gang — ingen timeafregning og intet taxameter. Løbende sparring afregnes som fast månedligt honorar.

Hvad I ejer

Analysen, materialet og noterne er jeres, også hvis I ikke gør noget ved dem. Der er ingen licens på et beslutningsgrundlag.

Hvem I taler med

Thomas Ravnholt. Der er ingen sælger i Zyroa, så I taler med mig fra første samtale til sidste leverance.

Fortrolighed

Jeg arbejder under NDA og nævner ingen kunde uden skriftlig accept. Det gælder også, når det ville klæde forsiden.

Hvis jeg ikke er den rette

Så siger jeg det i første samtale og peger videre, hvis jeg kan. Den samtale koster ingenting, og der kommer ingen faktura for et nej.

Kort fortalt

Rolle

Uafhængig rådgiver · grundlægger af Zyroa

Base

Danmark · arbejder i hele landet

Erfaring

20+ år i software · CEO og CTO

Certificeringer

PMP · PRINCE2 · Certified Board Member · ISO 13485

Brancher

Sundhed · finans · telekom · transport · investering

Discipliner

Cybersikkerhed · integration · AI i drift

Sprog

Dansk og engelsk

08 / Hvem I taler med

Thomas Ravnholt

Rådgiver · Zyroa · Danmark

20+ år i softwarebranchen, fra kode til direktion. Jeg grundlagde og solgte Silverbullet og OTH.IO og har været CEO og CTO i flere selskaber. I dag rådgiver jeg især om, hvordan virksomheder får udbytte af AI på alle niveauer i organisationen.

Jeg er tekniker af hjerte. Det betyder, at jeg spørger jeres udviklere frem for jeres leverandør, og at jeg hellere prøver noget af end diskuterer, om det kan lade sig gøre. AI kan give forkerte svar, så resultaterne skal kontrolleres. Udbyttet afhænger af, hvordan I bruger værktøjerne til at effektivisere og forbedre de arbejdsgange, I allerede har.

2000–2004

CTO, Mobilethink

2004–2014

Stifter og CEO, Silverbullet

2015–2024

Stifter og CTO, OTH.IO

2024–

Rådgiver, Zyroa

09 / Næste skridt

Book et review.

Fortæl mig kort, hvad der ligger på bordet, og hvem der skal træffe beslutningen. I får svar på, om et review er det rigtige. Også når svaret er nej.

Vil du hellere sende en e-mail?
contact@zyroa.com

Bruges kun til at svare dig. Ikke til noget andet.